Det vigtigste er kemien! Så kan alt det andet komme bagefter.

Opdateret: 24. juli 2018

Julie Christiansen er efterhånden en af Danmarks mest erfarne stævneryttere. Senest har hun kunne tilføje Dansk Mester i T2 og landsholdsrytter 2018 til CV'et. Vi fangede hende til en kort staldsnak om årets DM og om at vælge den rigtige hest.

Danmarksmester i T2 2018: Julie Christiansen på Stormur frá Hemlu (Foto: Julie Christiansen Privat)

Guldet var kun lige blevet hængt om halsen på Julie Christiansen, da vi mødte hende i stalden søndag eftermiddag. Det var en storsmilende og tilfreds rytter, der var glad for, at dagens ridt på Stormur frá Hemlu fungerede rigtig godt.


"Det er altid sådan, at når du starter op med en ny hest, så skal man lige finde ud af, hvor den egentlig går godt. Det kan godt lyde lidt mærkeligt, for man skulle tro, at man kunne mærke det. Men sådan er det ikke altid," forklarer Julie, der ofte rider meget velredne heste, man både kan ride oppe, nede og i enten højt eller langsomt tempo. "Men det er jo ikke altid til at vide, hvad det så er, dommerne gerne vil se og hvor hesten egentlig er flottest. Stormur og jeg har haft lidt svært ved at finde det rigtige i arbejdstölten. Så i dag tænkte jeg, at jeg ville ride langsommere og prøve noget nyt. Det virkede rigtig godt. Han satte sig ligesom bare i tölten og så var den der bare."


Team-"Stormur og Julie"

Det er første sæson, vi ser Julie og Stormur sammen på stævnebanerne. Og selvom de strøg helt til tops i klassen, så var det altså blot tredje gang, at ekvipagen stillede til start i T2. Men den ambitiøse rytter var aldrig i tvivl om, at hesten var god nok til at hive guldet med hjem.


"Stormur minder rigtig meget om min gamle hest Straumur, som jeg blev verdensmester på. Og det er altså bare en fornøjelse at sidde på en T2-hest, hvor du kan slippe tøjlen, læne dig tilbage, drive den og styre den helt uden at have fat i tøjlerne. Det var en fantastisk oplevelse at ride ham i finalen. Han var 100% hos mig igennem alle runder og det var en kæmpe fornøjelse."


Vejen til at ride Stormur har ellers været lang for Julie Christiansen, der allerede faldt for ham, da hun så ham til en kåring, da han var fem. Siden da har hun ofte spurgt ejeren, om den ikke snart skulle sælges - dog altid uden held. Men nu ville skæbnen, at Stormurs svenske ejer er begyndt at studere. Og derfor har Julie overtaget ridningen.


"Jeg har været fascineret af den hest altid. Og når man virkelig er vild med hesten, så tror jeg, at det kan ses. Jeg havde jo en fantastisk T2-hest ved navn Bliki, som jeg red frem til nogle gode resultater sidste år. Men jeg tog valget om at skifte den ud med Stormur i vinter," forklarer den erfarne rytter, der vægter kemien mellem hest og rytter rigtig højt.


"Mit hjerte lå ved Stormur og ikke den anden. Det var en fantastisk hest, men kemien var der bare ikke. Vi blev rigtig gode venner, men vi blev aldrig et team. Det blev bare aldrig rigtig os. Og sådan er det til gengæld med Stormur. Han er rigtig glad for staldpigerne, men når jeg kommer ud i stalden, så byder han mig velkommen med et vrinsk."



Kemi er ikke noget, man kan lære

En del af Julies professionelle virke består af at undervise andre ryttere. Kalenderen er booket langt ind i efteråret og der er bud efter hende i hele Europa. Og når det kommer til undervisning og ridning generelt, så ligger det Julie meget på sinde, at hest og rytter skal passe sammen.


"Man bruger simpelthen SÅ mange timer sammen med de her heste hver dag. Så hvis man ikke kan lide dem, så bliver det altså aldrig rigtig godt. Hvis ikke du kan lide det, du sidder på, så bliver det negativt hen ad vejen," forklarer hun.


Hun ser ofte, at der mangler kemi mellem hest og rytter. Og i de tilfælde fortæller hun gerne sine elever, at hun synes, de skal sælge hesten og købe en anden. Det er ikke altid helt populært, men det er bare ikke det værd at gå videre med et samarbejde, der aldrig rigtigt kommer til at fungere, mener Julie:


"Der er mange, der siger, at de ikke vil sælge hesten, fordi de ikke vil give op. Men jeg ser det slet ikke som at give op. Så havde jeg ikke afleveret Bliki. Men jeg synes virkelig, at det allervigtiste er kemien! Så kan alt det andet komme bagefter. Vi laver 1000 fejl, som vi altid kan arbejde hen imod at rette. Men er kemien der ikke til daglig, så er det altså op ad bakke."


Hest og ambitionsniveau skal passe sammen

Med alle de mange forskellige typer ryttere og heste der findes, så er det Julies erfaring, at der altid findes et perfekt ryttermatch til alle typer heste. Man skal blot være selektiv og gøre sig selv det klart, hvad man egentlig ønsker, at ens hest skal kunne.


"Ligemeget om du er en dygtig rytter og du får god undervisning, så er det jo ligemeget, hvis din hest ikke er god nok. Så kommer du ikke til tops," mener Julie, der ofte oplever, at springet fra junior- til ungrytter kan skabe problemer.


"Når der kommer en juniorrytter på en supersød hest, som de har haft, fordi den skulle være sikker at ride på, så er det ikke altid, at den er klar til at videreudvikle sig i takt med sin rytter. Og så er det altså lidt vigtigt, at man ved, hvornår man skal skifte hesten ud. For det er jo synd for sådan en sikker juniorhest, som pludselig skal til at have jeg ved ikke hvor meget vægt på forbenene og hvad ved jeg, fordi den skal til at løfte benene. Der skal man altså huske, at det er tid til at opgradere, når man får lyst til mere. Og det samme gør sig egentlig gældende for de ryttere, der køber heste kun til skovtursbrug. Bliver de ligepludselig bidt af det og skal de til at ride stævner, så skal de huske ikke at bede hesten om mere, end den egentlig har kapacitet til."


Efter mange års færden på ovalbanerne kan Julie Christiansen godt mærke, at der er sket et skifte i fokus. Der lægges langt mere vægt på sporten og det er blevet vigtigere for islænderrytterne at fodre rigtigt, sko deres heste optimalt samt benytte ordentligt udstyr.


"Jeg tror til dels, at det kommer af, at mange dressur- og storhesteryttere skifter til islændere. Når de så får undervisning og bliver dygtigere, så får de jo lyst til at komme ud og ride nogle stævner. Og det er også rigtig dejligt. Så længe man hele tiden sørger for, at hesten har kapacitet til det, man beder den om. Jeg møder nogle gange nogen, hvor jeg faktisk ikke synes, at det er fair overfor hesten. Man prøver med alle mulige hjælpemidler at presse den til noget, som den egentlig ikke kan. Men danskerne er heldigvis blevet rigtig gode til at investere i nogle gode heste, der passer til deres ambitionsniveau. Nordmændene startede det, men danskerne er også kommet rigtig godt med. Og så er det jo okay, at det tager lang tid at få tingene til at virke. Det må tage den tid, som det tager. Så længe man ved, at der er nok at tage af og at hesten har det. Så er det jo bare i gang med at træne."



Nye heste på vej

Der er lige et Nordisk Mesterskab, der skal rides i næste måned. Men derefter så kommer den til at stå på træning, træning og atter træning hjemme hos Julie Christiansen.


"Jeg plejer faktisk at have en hest med i hver eneste klasse til DM, men i år har jeg jo kun haft Stormur og så lige et enkelt projekt med. Og det var virkelig et projekt. Det var den, jeg var i A-finalen i firgang med. Men det var kun for træningens skyld. Vi bliver rigtig gode næste år."


Og DM-projekthesten er ikke eneste nye skud på stammen, for hjemme i stalden har Julie med hendes egne ord "en hel børnehave", der er klar til at blive startet op og melde sig på banen i konkurrencerne i løbet af de kommende sæsoner.


"Ligesom jeg selv, kan man se, at der er mange, der har heste i rigtig god kvalitet på vej. Mange af de mere kendte heste er ligesom væk, så de næste par år bliver rigtig spændende. Se bare sådan en som Søren Madsen, der kommer med sådan en super spændende ny hest - og som allerede klarer sig rigtig godt," afslutter Julie forventningsfuldt.