Blog: Festen over dem alle - Icehorse Festival 2019

For anden gang løb Icehorse Festival af stablen i Messecenter Herning. 10.000 mennesker havde fundet vej dertil, og flere lande var repræsenteret blandt rytterne.



Min familie og jeg tog også turen dertil sidste år, men i år var lidt anderledes. Jeg bookede igen billetter til femten personer, så vi kunne sidde sammen og nyde de lækre heste, men i år skulle min datter og hendes hest også på banen, så det var med en del sommerfugle i maven, vi drog mod Herning onsdag eftermiddag.


Det kan godt være det virker stort og tomt ved staldene og banerne bagved MCH, men der er altså bare noget over det, som ikke kan beskrives. Måske er det forventningen til det, der skal ske, og viden om, at der skal samles en helt masse heste og vises de kommende dage. Især morgenerne er skønne bagved hal M. Der er en ro blandet med lyden af hestehove på asfalt, småsnakken og hestevrinsk.



Vi blev taget godt imod i sekretariatet af glade, hjælpsomme folk. En sød pige havde kapret en boks til min datters hest, så inden længe var alle ting på plads, og banen skulle afprøves. Der var virkelig mange i hallen i begge retninger og forskellige tempi. Jeg var aldrig kommet rundt derinde på en hest, eller også havde jeg lukket mine øjne og håbet på det bedste. Der var dog også nogle, der red sammen, men vist nok uden, der skete skade på nogen. Det var som om festen allerede var i gang, selv om stævnet egentlig ikke var begyndt.


De efterfølgende dage var fyldt med lækre heste på banen, salg af udstyr og sandelig også om der ikke var en sang helt specielt lavet til Icehorse Festival. Der var foredrag alle dagene, men jeg deltog desværre ikke i nogen af dem. Jeg kan simpelthen ikke sidde der for en lukket dør, når der er heste i salen, selvom der var flere af foredragene, jeg egentlig gerne ville have hørt. For mig er sådan nogle dage for vilde. Jeg elsker det. Det er blandingen af heste, fest, stald, masser af folk man kender, rideudstyr og også lidt mad, som der var en bredt udvalg af, hvis man havde den lidt store pung med 😉. Heldigvis blev der ikke sagt noget til, at man havde en lille madkurv med hjemmefra.



Udtagelserne var virkelig spændende og lærerige at overvære, og jeg kan næsten bedre lide dem end finalerne. Der er tid til at iagttage ekvipagerne og kigge på karaktererne.

Jeg var så heldig at have fået lov at hjælpe i Hestefysioterapeut Karin Wyrtz´s stand, så det var en helt anden vinkel af stævnet, jeg også fik lov til at være en del af. En masse hestesnak og nørderi om sadler og hestekroppe.


Sagt med et smil så havde jeg faktisk ret travlt i de fire dage og kunne godt have brugt et par dage mere. Den børnehestebog, jeg har skrevet, lå nemlig også hos flere stande, så jeg gik og lurede lidt efter, om den blev taget op og vurderet 😉


På finaledagen var der mange mennesker og masser af ridning. Indimellem var der præmieoverrækkelser, og der var stort fokus på de unge talenter, både juniorer og ungryttere. De blev kaldt på banen for at få rosetter, sponsorerede præmier og blomster. Rosetterne var kæmpe store! Det er utroligt modigt, at de unge mennesker stiller op til sådan et arrangement blandt professionelle, og det er en fornøjelse at se dem på banen. De blev taget godt imod både af arrangører og publikum.

De fire hestedage var helt fantastiske at være med til på alle måder. En fest af de helt store, og vi glæder os til næste år.