Galoptræning på islandsk hest

Med op til fem gangarter at holde styr på og et stærkt anlæg for laterale bevægelser er der ikke noget at sige til, at mange islændere (og deres tilhørende ryttere) finder galoptræning en smule vanskeligt.

Jo bedre opspring din hest kan lave i galop, jo mere muskuløs bagpart får den, hvilket også kommer dig til gode i alle andre gangarter (Foto: Mette Damm Bak)

Det er de færreste ryttere, der siger nej tak til en god galop. Du kender det godt ikke? Midt på rideturen falder du og ridevennerne over en super strækning, hvor i virkelig kan få lov at give den gas. Hestene drives frem og før i ved af det, tordner i afsted med vind i håret, dundrende hove på underlaget og store smil på læberne. Lige indtil samme øvelse forsøges på ridebanen, og smilet i stedet bliver en smule anstrengt, når hesten viser et virvar af pas, krydsgalop og vilde ubalancerede sving. Ja okay, vi ved godt, at vi sætter det en smule på spidsen. Men overdrivelse fremmer forståelsen. Galop er de færreste islænderes favoritgangart.


Er pas-galop ikke fint nok?

Gangarten galop er tretaktet og består af en række små opspring, der - når den rides korrekt - skal give rytteren en "gyngeheste-agtig" fornemmelse, der er nem at følge med sædet. Mange islandske heste har dog en tendens til at gøre galoppen enten en smule firtaktet eller pas-agtig, ligesom det også ofte forekommer, at islænderen anspringer forkert eller i krydsgalop, hvorved rytteren får sig en rigtig rystetur.


Men hvorfor er det egentlig så vigtigt at træne den tretaktede galop, når nu man egentlig godt kunne argumentere for, at det kan være behageligt nok for rytteren at ride en galop, der er mod passiden?



Svaret ligger i hestens muskelopbygning, balance og bæring. Jo bedre opspring din hest kan lave i galop, jo mere muskuløs bagpart får den, hvilket også kommer dig til gode i alle andre gangarter. Kan du ride din hest i en tretaktet galop, hvor hesten bærer sig selv, og kan du tilmeld gøre det på volte, kan du i øvrigt også klappe dig selv anerkendende på skulderen - for så har du nemlig en hest med rigtig god balance og en fortrinlig evne til at bære sig selv. Det får du høje point for til stævner, men bedre endnu får du også en sund hest, der holder længe, fordi den bærer sig selv korrekt.


Det korrekte galopanspring

Mange vælger at benytte en kortside, når de skal anspringe deres islænder i korrekt galop på en ride- eller ovalbane. Logikken for dette ligger i, at når hesten automatisk er stillet til indvendige side, så må den jo springe an i den rigtige galop, hvis der blot drives på. Det er den nemme løsning, der desværre ofte fejler.


Rideteknisk er det vigtigt for både fir- og femgængere, at hesten ikke løbes i gang. Med de ekstra gear og den høje tendens til utakt i galoppen, er det uhyre vigtigt, at hesten lærer, at signalet til galop betyder "Spring an" og ikke "Løb i gang". Løber den i gang vil den nemlig få rigtig svært ved at få bagbenene med sig, og så vil det nærmest se ud som om, at hesten galoperer på sine forben, mens den løber på bagbenene - og det er en flad fornemmelse.


Med de ekstra gear og den høje tendens til utakt i galoppen, er det uhyre vigtigt, at hesten lærer, at signalet til galop betyder "Spring an" og ikke "Løb i gang" (Foto: Mette Damm Bak)

Men hvordan gør man så? Og er det helt tosset at springe an på en kortside? Svaret er nej. Du kan sagtens benytte kortsiden som en hjælpende hånd til at holde hesten på sporet, når blot du har styr på den øvrige teknik.


Rid ned ad langsiden og beslut dig for at springe an i galop, når du rider ind i kortsidens første hjørne. Placer indvendige ben fremme ved gjorden, og tryk til hesten med udvendige ben lige bag gjorden for at aktivere hestens udvendige bagben - det er nemlig dette ben, som hesten bruger til at tage det allerførste skridt i galop.


Driv hesten fremad med sædet. Tænkt evt. i galoprytmen allerede inden du springer an, det lyder måske lidt skørt, men det kan hjælpe dig til at give hesten den rigtige hjælp. Vær samtidig opmærksom på at støtte hesten på udvendige tøjle, mens du slækker en smule på den indvendige, og giver plads til hestens skulder.


På heste der har svært ved at springe an i galop, kan det i træningssituationer faktisk være helt okay, at rytteren giver så meget støtte på udvendig tøjle, at hesten er en smule udadstillet idet galopanspringet udføres.


Små korte stræk i galop og mange overgange er den allerbedste træning til den uuddannede islænder (Foto: Mette Damm Bak)

Tempo og træning

Som om der ikke var bøvl nok med anspringet, så kræver det også sin rytter at hjælpe den nyuddannede islandske hest rundt på banen i gangarten galop. I forsøget på at balancere sig selv vil mange islændere sætte farten op eller falde ud af takten. Rytterens opgave ligger derfor i at støtte hesten, så den bruger bagparten til at springe op under sig i stedet for blot at løbe hurtigere. Driv med sædet, brug din balance til at hjælpe hesten gennem hjørnerne og husk dine halve parader. Og husk ikke at forvente for meget for hurtigt. Små korte stræk i galop og mange overgange er den allerbedste træning til den uuddannede islænder. Som bonus giver det også dig ekstra mulighed for at få trænet de svære anspring.


God fornøjelse med træningen!