Islænderstævner for dummies: Firgang

Der skal vises tölt, trav, skridt og galop på ovalbanen, når stævnespeakeren annoncerer, at det er tid til firgang.

Selvom der i firgang dystes i både tölt, trav, skridt og galop, så har tölten stadig en fremtrædende rolle. I de svære klasser skal den eksempelvis vises i både langsomt og hurtigt tempo (Foto: Cecilie Langvad)

Hvor vi i sidste uge gav dig en miniguide til alle sportstævnernes tölt-klasser, lige fra lavt til højt niveau, er vi i denne uge kommet til den første af to gangartsklasser. Nemlig firgang.

Firgang rides på en ovalbane, hvor der, som navnet så fint indikerer, skal vises fire gangarter: tölt, trav, skridt og galop. Ekvipager der starter i en firgangsklasse kan ikke til det samme stævne ride en anden gangartsklasse (femgang eller firgang på et andet niveau). Til gengæld kan man godt kombinere sin firgangsstart med en valgfri tölt-klasse.

Alle firgangsklasser beskrives med et "V" og et tal, hvor højeste tal hører til letteste klasse, og laveste tal hører til sværeste klasse. Lad os forklare:

V6

Den letteste firgangsklasse finder vi under betegnelsen V6. Her rides de indledende runder i grupper på op til fem ekvipager på ovalbanen ad gangen, mens stævnespeakeren instruerer rytterne igennem de forskellige opgavedele.

Klassen kan både rides på både højre og venstre volte - dette vil rytteren som regel have valgt på forhånd ved stævnetilmeldingen.

1) På speakers kommando vises alle heste i valgfrit tempo tölt.

2) På speakers kommando vises alle heste i langsomt til middel tempo trav.

3) På speakers kommando vises alle heste i middel tempo skridt.

4) På speakers kommando vises langsomt til middel tempo galop. Alle rider separate overgange til galop, således kun én hest ad gangen er i galop. Speaker instruerer.

Rides der finale, foregår finalen på samme måde som de indledende runder. Rides der ikke finale, placeres de bedste fra den indledende runde. Det varierer lidt fra stævne til stævne, hvordan man vælger at gøre det.

V5

Selvom der i V5 er skruet en lille smule op for sværhedsgraden, befinder vi os stadig i den lette ende af skalaen. Største forskel fra V6 er, at alle ryttere galoperer samtidigt. Rytteren har også her på forhånd valgt, om klassen skal rides på højre eller venstre volte. Dette valg gør sig naurligvis kun gældende i den indledende runde, og ikke i en eventuel finale.

Ved mange stævner er det V5, der udbydes som den letteste firgangsklasse, og bliver ligeledes redet med op til fem ekvipager på ovalbanen ad gangen.

1) På speakers kommando vises valgfrit tempo tölt.

2) På speakers kommando vises middel tempo trav.

3) På speakers kommando vises middel tempo skridt.

4) På speakers kommando vises langsomt til middel tempo galop.

Rides der finale, foregår finalen på samme måde som de indledende runder. Rides der ikke finale, placeres de bedste fra den indledende runde. Det varierer lidt fra stævne til stævne, hvordan man vælger at gøre det.

V4

Det meste ligner de foregående klasser i V4, og så alligevel ikke helt. I grupper af op til fem ryttere ad gangen, skal der stadig vises tölt, trav, skridt og galop på ovalbanen, men i netop denne klasse har dommerne i højere grad øje på rytteren og dennes ridestil i stedet for på kvaliteten af hestens gangarter. Harmonien mellem rytter og hest vægtes højt, mens også et godt samarbejde herimellem belønnes. For høje point bør rytteren stile efter at fremvise et godt sæde, blød og fin tøjlekontakt, lette - næsten usynlige - hjælpere, korrekt udførelse af opgavedelene samt venlig adfærd overfor de andre ryttere. Hesten bør være god, stabil og afslappet i alle gangarter, men små fejl i eksempelvis takt trækker kun en lille smule ned, såfremt rytteren bruger sine hjælpere korrekt. At hesten fremviser store og rummelige bevægelser, har ingen indflydelse på de karakterer, der gives.

1) På speakers kommando vises middel tempo skridt.

2) På speakers kommando vises valgfrit tempo tölt.

3) En efter en viser rytterne på speakers kommando overgange fra skridt til tölt og fra tölt til skridt.

4) På speakers kommando skiftes volten.

5) På speakers kommando vises middel tempo trav.

6) En efter en viser rytterne på speakers kommando galop.

Rides der finale, foregår finalen på samme måde som de indledende runder. Rides der ikke finale, placeres de bedste fra den indledende runde. Det varierer lidt fra stævne til stævne, hvordan man vælger at gøre det.

V3

Med op til fem ryttere på ovalbanen ad gangen er vi i V3 tilbage til en mere klassisk måde at ride - og ikke mindst dømme - en gangartsklasse på. På en selvvalgt volte vises tölt, trav. skridt og galop. Til forskel fra de lettere klasser tilføres der dog det ekstra, at tölten skal rides i forskellige tempi.

1) På speakers kommando vises langsomt tempo tölt.

2) På speakers kommando vises langsomt til middel tempo trav.

3) På speakers kommando vises middel tempo skridt.

4) På speakers kommando vises langsomt til middel tempo galop.

5) På speakers kommando vises middel til hurtigt tempo tölt.

Rides der finale, foregår finalen på samme måde som de indledende runder. Rides der ikke finale, placeres de bedste fra den indledende runde. Det varierer lidt fra stævne til stævne, hvordan man vælger at gøre det.

V2

Den næstsværeste firgangsklasse ligner sin forgænger en hel del. Det er de samme gangarter, der vises, og volten er stadig selvvalgt. Til gengæld rides der kun med op til tre ryttere på banen, og så er sværhedsgraden på sidste opgavedel skruet op.

1) På speakers kommando vises langsomt tempo tölt.

2) På speakers kommando vises langsomt til middel tempo trav.

3) På speakers kommando vises middel tempo skridt.

4) På speakers kommando vises langsomt til middel tempo galop.

5) På speakers kommando vises hurtigt tölt.

Rides der finale, foregår finalen på samme måde som de indledende runder. Rides der ikke finale, placeres de bedste fra den indledende runde. Det varierer lidt fra stævne til stævne, hvordan man vælger at gøre det.

V1

Med V1 er vi nået til den firgangsklasse, som eltierytterne dyster i til de store stævner, og er altså dermed den sværeste af sin slags.

I V1 har alle ekvipager ovalbanen helt for sig selv. Alle ryttere rider nemlig et individuelt program på enten venstre eller højre volte - som i de øvrige klasser er det et valg, rytteren selv tager.

Rytteren har 4,5 runde på ovalbanen til at vise følgende gangarter i en valgfri rækkefølge:

1) Langsomt tölt.

2) Langsomt til middel tempo trav.

3) Middel tempo skridt.

4) Langsomt til middel tempo galop.

5) Hurtigt tölt.

De forskellige gangarter må i programmet kun vises en enkelt gang. Skridt vises i en halv runde på ovalbanen, mens de øvrige vises i en hel runde hver.

I V1-finalen rider samtlige finalister på ovalbanen på samme tid, mens speaker instruerer dem i, hvornår de forskellige opgavedele skal vises. Det er et krav, at de fire gangarter vises i følgende rækkefølge:

1) Langsomt tölt.

2) Langsomt til middel tempo trav.

3) Middel tempo skridt.

4) Langsomt til middel tempo galop.

5) Hurtigt tölt.

Meld dig til et stævne

Har du selv fået blod på tanden og mod på at melde dig til en firgangsklasse til et stævne, så kan du se en oversigt over alle kommende events samt selvfølgelig melde dig til på Sporti.dk

Læs om flere stævneklasser i seriens første artikel lige her: Islænderstævner for dummies: Tölt