top of page

Jón Þorberg sår tvivl om konkurrencereglerne under LH og FEIF

Er reglerne anderledes for udvalgte? Sådan spørger dommer og tidligere LH konkurrenceudvalgsmedlem Jón Þorberg Steindórsson på det islandske medie Eiðfaxi.


Islandsk hest
Stævner foregår ikke helt efter bogen på Island, hvis du spørger dommer og tidligere medlem af konkurrenceudvalget i LH Jón Þorberg Steindórsson (Foto: Pixabay)

Han var egentlig medlem af konkurrenceudvalget i LH (Landssamband Hestamanna, Island), men grundet sine iagttagelser af arbejdsmetoder, som han med egne ord kalder forkastelige, har han set sig nødsaget til at træde ud af udvalget og skrive et åbent brev til det islandske medie Eiðfaxi, hvor han fortæller om sine oplevelser.


Ulovligt registrering af resultater

Sagens kerne er, ifølge Jón Þorberg, at der i løbet af 2023 er blevet afholdt stævner, hvor disciplinen 100 m. pasløb er blevet dømt af for få dommere. For at kunne registrere resultaterne på lovlig vis på verdensranglisten, kræves fire dommere med en gældende bemyndigelse til at dømme disciplinen. Ved flere lejligheder ser det dog ud til, at klassen er kørt igennem med tre officielle dommere samt en eventuel fjerde person, der ikke er uddannet dommer, men som har stor erfaring fra eksempelvis kåringer.


Lang behandlingstid

I sit læserbrev, der kan læses i fuld længde på Eiðfaxi, belyser Jón Þorberg, at han allerede tilbage i den tidlige sommer 2023 gjorde opmærksom på problemet, men at behandlingstiden er trukket i langdrag - og at der altså stadig ikke er truffet en afgørelse på, hvordan problemstillingen egentlig skal behandles.



bottom of page