Blog: Mød Anne-Katrine Justnæs
top of page

Blog: Mød Anne-Katrine Justnæs

Som ny blogger på Fifla tænkte jeg at en lille introduktion af mig ville være et godt emne til mit allerførste blog indlæg!

Jeg hedder Anne-Katrine og er 34 år, bor på Djursland på en stor gård vi kalder godset. Her hører min træningsstald Stald Nors også til.


Stald Nors er stedet for dig der drømmer om små hverdagsglæder og de store resultater.

Her er plads til alle. Til store og små drømme. Og alt der ind i mellem.


Jeg har redet islændere siden jeg startede med at ride. Det var i 1993 (tror jeg) at jeg startede til ridning på Hvitebjørn gård langt oppe i de norske skove. Her red jeg i starten blandt andet på en sød vallak der hed Grani.

Fifla-blogger Anne-Katrine Justnæs på islænderen Grani i 1993
Grani og jeg, 1993 (Foto: Anne-Katrine Justnæs)

Vi måtte ikke tølte på hestene, så det var først i 1999, at jeg rigtigt stiftede bekendtskab med min yndlingsgangart over dem alle - tølt! Den 31/03 - 1999 fik jeg nemlig min egen hest Perla fra Sauðarkroki. Hende havde jeg i 2,5 år, og så fik jeg Tjaldur fra Jeppes Torn.


Fifla-blogger Anne-Katrine Justnæs på islænderen Perla i år 2000.
Perla og jeg, 2000 (Foto: Anne-Katrine Justnæs)

Tjaldur og jeg red rigtig mange stævner. Vi var blandt andet på landsholdet til Nordiske Mesterskaber i 2002 og i 2004. Det er mange år siden nu, og jeg drømmer om at en dag være med på landsholdet igen.

Fifla-blogger Anne-Katrine Justnæs på islænderen Tjaldur til Tvisturs pinsestævne i 2004.
Tjaldur og jeg, Pinsestævne 2004 (Foto: Anne-Katrine Justnæs)

Og siden den gang, er der kommet mange flere til.


Er du en af dem der hader spørgsmålet “men hvor mange heste har du?” - Ja, så er vi i samme båd. For ærligt, jeg ved det ikke helt. Men hvis jeg skal tælle, så lander jeg på 8 egne og 22 som Hvidemosen ejer. (Tror jeg vidst nok)

Fifla-blogger Anne-Katrine Justnæs på den kårede islænder-hingst Héðinn fra Feti.
Her på Héðinn fra Feti (kåret med 8.62 total) (Foto: Anne-Katrine Justnæs)

Lidt om Stald Nors;

Stald Nors er en proffessionel træningsstald med gode faciliteter.


Her har jeg 5 store bokse, 1 scannings boks, vandspiltov med varmelampe, Horsetrainer Skridtbånd, Ridehal 17x40 meter og selvfølgelig god foldplads.


Jeg sætter en stor ære i at hestene skal have det godt. De heste som står på boks om natten går mindst 8-10 timer på fold hver dag.


Hos os får de æbler fra haven når æbletræet bugner, gulerødder når det er sæson, hjemmelavet wrap, og altid et kys på mulen.


Hestene giver mig så meget, især frihed, ro og glæde.


Friheden - når jeg sætter hesten i galop op af bakken og mærker vinden. Følelsen af hesten der bare løber ubesværet. Der er kun os.


Roen - når de står og gumler hø i boksen om aftenen. I min optik - så er det en af verdens bedste lyde!


Og glæden - når de løfter hovedet, spidser ørene og kigger på en.


Det var alt for nu. Ha’ det godt og nyd jeres heste rigtig meget.

Fifla-blogger Anne-Katrine Justnæs ude at ride i vandet.
This is why we have horses 🦄 (Foto: Anne-Katrine Justnæs)

bottom of page