Blog: Mød Sine Damm Bak
top of page

Blog: Mød Sine Damm Bak

Hejsa!


Mit navn er Sine Bak og jeg er 16 år gammel. Til daglig går jeg på HHX i Skive i 1.g, det første jeg gør når jeg kommer hjem efter en lang skoledag, er at gå ud i stalden. Herhjemme har vi selv 7 heste, min mormor har opstaldet 2 islændere og så er der en nabo, der har en hest opstaldet også. Der sker altid noget på gården, der er ikke et sekund hvor der ikke sker noget, eller bliver planlagt noget. Jeg elsker det. Det er så fedt at være en del af noget, være en del af at andre mennesker udvikler sig og at se at de altid prøver at forbedre sig.

Fifla-blogger Sine Damm Bak med islandsk hest
(Foto: Sine Damm Bak)

Der er undervisning med professionelle, foredrag med fagfolk, teamsamlinger, min mor har to hold, hun underviser, og jeg har eneundervisning flere gange i ugen. Selvom det hele lyder meget fancy, og måske som om det kun er for eliten, nyder vi alle en god skovtur for løse tøjler, og en god galop over markerne. Der er plads til alle. Det er det fede ved ridesporten, alle er velkomne, vi konkurrerer på lige vilkår, mænd og kvinder mod hinanden. Det kæmpestore sammenhold der er mellem ryttere landet over, det er så fed en følelse af at være en del af noget.


Jeg har selv 4 heste, jeg rider, de er alle meget forskellige og minder på ingen måde om hinanden. Det er så fedt, man finder ikke 2 heste, der er ens. Mine heste er på hvert deres uddannelsesniveau. Jeg har Esja, der er ved at være en garvet hoppe efterhånden, 14 år gammel, 2 Danmarksmesterskaber, en danmarksmestertitel, flere bronzemedaljer ved DM, Icehorse Festival-medaljer, et utal af ture uden sadel, og utallige galopture hen langs stranden med vinden i håret og solen i ryggen, jeg ved, at hun kan opnå så meget mere end det, men det er ikke altid de største ting, der har den største betydning, det der med når man kommer hjem og hun pruster, når man stiger ud af bilen, eller når man bare står på striglepladsen med hovedet begravet i hendes ultrakorte man, og man bare ved, at det er der man hører til, det er det der betyder noget.

Fifla-blogger Sine Damm Bak på islandsk hest.
(Foto: Sine Damm Bak)

Som en total modsætning til Esja har jeg Fyrsta. Fyrsta er en skimmel hoppe på 5 år, som ikke har nogen stævnestarter bag sig. Hun har været redet et halvt år, så hvad hun kan, er nok begrænset, men hende ved jeg, kan kommer endnu længere end Esja. Fyrsta har lært mig så meget på den korte tid, jeg har haft hende, 3 måneder kun. Hun har lært mig at ride 4-gængere, hun har lært mig at stole på, at jeg kan gøre alt det, jeg sætter mig for. Hun har lært mig, at man altid skal lytte til hesten og ens egen mavefornemmelse.


Jeg er så heldig at være blevet blogger for Fifla, og det er virkelig bare en kæmpe ære og jeg er så glad for, at det kunne lade sig gøre!


Jeg ønsker at skrive til dem i min egen aldersgruppe, skrive om hvordan det er at være ung i en verden fyldt af voksne, hvordan det er at være på et talenthold, hvordan man kan balancere ridning, skole og venner, hvordan det er ikke altid at have penge til de dyreste heste og så vil jeg gerne skrive om, at man skal huske på, hvorfor man rider, hvorfor man elsker de små uldtotter uendeligt meget. Jeg ønsker at dele ud af min viden og passion for heste.


Jeg har en stor passion for at skrive, og kan gå i dagevis og digte en historie inde i mit hoved for så at skrive det ned på papir. Jeg elsker, når vi i skole får at vide, at vi skal skrive en eller anden stil, om det er dansk, engelsk eller tysk er fuldstændig lige meget, bare jeg kan få lov til at sidde for mig selv og gå fuldstændig ind i det, og forsvinde helt ind i min egen verden.

bottom of page