Mere udstyrskontrol i 2024
top of page

Mere udstyrskontrol i 2024

Fra april 2024 skal der som minimum udføres udstyrskontrol på 25% af de deltagende ekvipager i stævner, der afholdes under DI.


Hestemule på en islandsk hest.
Fra april 2024 kan man i højere grad opleve at få tjekket sit udstyr, hvis man rider stævne under DI (Foto: Pixabay)

Fra 1. april 2024 indføres der som minimum 25% udstyrskontrol på alle stævner og shows, der afholdes under DI. Det skriver Dansk Islandshesteforening d. 6. februar på deres hjemmeside. Tiltaget udspringer af den voksende debat om hestevelfærd og Dyreetisk råds henstilling om et øget fokus på området.


Det nye tiltag vil for enkelte stævnearrangører betyde, at der skal udføres mere udstyrskontrol, end man er vant til. Det vil primært gøre sig gældende for DRL-stævner og D-stævner.


DI fortsætter forsøgsordning fra 2023

Igennem hele sidste år har Dansk Islandshesteforening som et forsøg kørt 100% udstyrskontrol på enkelte stævner. Det primære formål har været at samle viden om, hvor stor betydning et sådan tiltag egentlig ville have for en stævnearrangør i forhold til både tidsforbrug og økonomi. Derudover har der været fokus på, om den massive udstyrskontrol har ført til flere gule og røde kort i sporten. DI oplyser, at stigningen i fundne skader på de kontrollerede heste ikke er markant, men at der ikke er indsamlet nok data til en egentlig konklusion. Forsøgsordningen fortsætter dermed i 2024, hvor klubber og stævnearrangører frivilligt kan deltage og udføre 100% udstyrskontrol. Dog uden at der gives ekstra økonomisk kompensation til dommerne.



bottom of page