top of page

År 2020's mest populære navne

Nu hvor hopperne så småt har fået fred for årgang 2020, der er vænnet fra og i fuld gang med deres nye, selvstændige hesteliv, så er det blevet tid til at få kåret år 2020's mest populære følnavne.

Islandsk føl
År 2020's mest populære hestenavne er gengangere fra 2019 på både hoppe- og hingstesiden (Foto: Pixabay)

Det er efterhånden blevet en tradition her på Fifla.dk, at vi efter en følsæson dykker et smut ned i statistikken for at se, hvilke hestenavne der blev givet allerflest gange i året, der er gået. For årgang 2020 gør vi selvfølgelig ingen undtagelse og er hermed klar med årets toplister.


Med tanke på coronaens indtog sidste forår, havde vi en forventning om, at pandemien ville have en indflydelse på årets navngivning. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet, selvom der er en enkelt hingst i årgang 2020, der har fået navnet Vírus. Hoppeejerne er stadig vilde med både sidste års og forrige års nummer et, der igen i år indtager en klar førsteplads.


De mest populære hoppenavne i 2020:

  1. Saga

  2. Svala

  3. Björk / Karla

Med i opløbet om top 3 på hoppesiden var også Dagmar, Katla, Røskva og Lilja. Ingen af dem nåede dog i nærheden af hverken Saga og Björk, der længe har været klare navnefavoritter, eller Karla og Svala, der er nye på toplisten.


De mest populære hingstenavne i 2020:

  1. Baldur / Teitur

  2. Fengur

  3. Eddi / Flóki / Fönix / Óðinn

På hingstesiden har de danske islandshesteejere været en smule mere enige om navngivningen, hvilket betyder, at flere navne må dele om både første og tredjepladsen. Førstepladsen dækker dog over både sidste års nummer et og to, så vi må sande, at navnene Baldur og Teitur er kommet for at blive. Arthúr, Atlas, Funi, Hálfdán og Óskar er også populære navne, der er givet til mange hingsteføl i år 2020, men ingen af dem nåede altså helt op i årets top 3.

bottom of page